Plantation Barbados 2007

Rom – Barbados

Original price was: kr. 649,00.Current price is: kr. 549,00.

På lager: 4 på lager

Så er der nyt i Vintage-serien fra Plantation Rum!

Denne gang stifter vi bekendtskab med en Barbados-rom, hvor tingene er vendt en smule på hovedet. Som regel lagrer Plantation rommen længst tid i troperne, hvorefter den får en kortere ”finish” i Frankrig. Men her har rommen tilbragt ”blot” to år i bourbonfade på Barbados og hele 14(!) år på cognacfade hos Ferrand i Cognac!

Der er altså tale om en 16 år gammel rom! Den korte tropiske lagring på giver en dejlig, blød og frisk karakter med masser af kokos, citrus, flamberede bananer, vanilje og marcipan. Herefter 14 år på franske egefade som tidligere har indeholdt Ferrands Grande Champagne-cognac. Den europæiske eg rammer ganen med alt det vi, godt kan lide, nemlig de mørke, varme krydderier som kanel, muskatnød, peber, blomsterpollen, crême brûlée og saftige stenfrugt.

Alt i alt en skøn Barbados-rom, destilleret både på pot still og kolonne. Rommen har en stor elegance og lag på lag af duft og smag fra de mange års fadlagring. En overlegen kvalitet til en meget attraktiv pris.

Farve: Rav.
Duft: Intens og krydret med kanel og muskatnød, vanilje, ristede mandler, banan og kokos.
Smagsnoter: Krydret, men elegant og let sødmefuld. Her er noter af peber, stenfrugt og crême brûlée. I eftersmagen kommer vaniljen igen, sammen med flere krydderier, honning og prikkende lakrids og mere kokos.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Alle udsalgsvarer sendes eller leveres indenfor 14 dage.

Bekræft din alder.

DU SKAL VÆRE FYLDT 18 ÅR FOR AT KØBE VARER INDEHOLDENDE ALKOHOL HOS MUNCH & TAYLOR.