Tysk vinsmagning

Designmejeriet, Skanderborg
Lørdag d. 7/3-2026 kl. 16.00

{{brizy_dc_image_alt entityId=

kr. 350,00

På lager: 41 på lager

Tysk vinsmagning i Designmejeriet

Tysk vin er i øjeblikket en af de mest spændende vinnationer i verden. Gennem de seneste årtier har tyske vinproducenter forvandlet landets druesaft fra sødt, surt eller simpelt til nogle af verdens mest raffinerede og terroir-drevne vine.
Munch & Taylor og Designmejeriet præsenterer i fællesskab en vinsmagning, der fortæller historien om den tyske vinudvikling – fra de stejle skråninger langs Mosel og Rhinen til de varme vulkanske bakker i syd.
Eventet finder sted i Designmejeriet's smukke rå lokaler, der drives med et fokus på kreativitet, kultur og kommunikation. Her designes der relationer og fællesskaber i unikke omgivelser – og nu også med vine i verdensklasse.
Gennem arrangementet bliver du klogere på vin, og hvordan man smager rigtigt på det og vurderer dens kvalitet. Det er således både et oplæg, hvor du lærer noget – alt imens du forkæler smagsløgene med udvalgte oplevelser.
Der smages på minimum 7 vine.
Alle kan være med – uanset kendskab til vin.

Hvad gør tysk vin så særlig?
Tyskland besidder nogle af verdens bedste forudsætninger for vindyrkning: mineralrige skiferskråninger, køligt klima der giver elegance og syre, og en vinkultur der kombinerer århundreders tradition med moderne innovation. Riesling druen finder her sit absolutte højdepunkt, men Tyskland producerer også exceptionelle pinot noir (spätburgunder), fantastiske sekt (mousserende), og et væld af spændende druevarianter.

Din guide
Anders Taylor Hansen fra Munch & Taylor, WSET Level 3 certificeret, guider jer sikkert gennem smagningen, der bliver både boblende, syrlig, sød og sjov.

Hvad får du:
En masterclass hvor vi smager os igennem Tysklands vinområder.
Et oplæg, hvor du lærer mere om vin, og hvordan man smager på det.
En smagning af kvalitetsvine fra udvalgte tyske bønder, der forhåbentligt udvider din horisont.
Salte snacks på bordene – og slutteligt en mulighed for at fylde egen vinkælder op med de smagte vine, til en fordelagtig pris.

Pris: 350,-

Sted: Designmejeriet

Adresse: Alhøjvej 2, 8660 Skanderborg

Varighed: ca. 2 timer

Billet:
Din faktura fungerer som billet til din smagning.
Billetter refunderes ikke.

Annulering:
Der forbeholdes ret til at aflyse smagningen, såfremt der ikke er tilstrækkelig med deltagere.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Bekræft din alder.

DU SKAL VÆRE FYLDT 18 ÅR FOR AT KØBE VARER INDEHOLDENDE ALKOHOL HOS MUNCH & TAYLOR.